Humphrey Stafford, 1. hertug af Buckingham

Humphrey Stafford
Hertug af Buckingham
Embedsperiode 1444 – 10. juli 1460
Efterfulgt af	Henry Stafford, 2. hertug af Buckingham
Jarl af Stafford
Embedsperiode 22. juli 1403 – 10. juli 1460
Foregående	Edmund Stafford, 5. jarl af Stafford
Personlige detaljer
Født	December 1402 Stafford, Staffordshire
Død	10. juli 1460 (57 år) Slaget ved Northampton, Northamptonshire
Dødsårsag	Faldet i kamp
Gravsted	Gray Friars, Northampton, England
Ægtefælle(r)	Anne Neville (g. 1424; enk. 1460)
Børn	Humphrey Stafford, jarl af Stafford Henry Stafford John Stafford Anne Stafford Joan Stafford Elizabeth Stafford Margaret Stafford Katherine Stafford Edward Stafford George Stafford William Stafford
Forældre	Edmund Stafford, 5. jarl af Stafford Anne af Gloucester
Mor	Anne av Gloucester
Far	Edmund Stafford, 5th Earl of Stafford[1]
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Humphrey Stafford, 1. hertug af Buckingham, 6. jarl af Stafford, KG (december 1402 - 10. juli 1460) af Stafford Castle i Staffordshire, var en engelsk adelsmand og en hærfører under Hundredårskrigen og Rosekrigene. Gennem sin mor nedstammede han fra kong Edvard 3., hans oldefar, og fra sin far arvede han i en tidlig alder Jarldømmet Stafford. Gennem sit ægteskab med en datter af Ralph, jarl af Westmorland, var Humphrey beslægtet med den magtfulde Neville-familie og mange af tidens førende adelsslægter. Han sluttede sig til det engelske felttog i Frankrig med kong Henry 5. i 1420, og efter Henrik 5.s død to år senere blev han rådgiver for den nye konge, den ni måneder gamle Henrik 6. Stafford fungerede som en fredsmægler under den partisanske, fraktionerede politiske scene i 1430'erne, da Humphrey, hertug af Gloucester, kæmpede med kardinal Beaufort om politisk overherredømme. Stafford deltog også i den senere arrestering af Gloucester i 1447.

Stafford vendte tilbage til det franske felttog i 1430'erne, og for sin loyalitet og mange års tjeneste blev han ophøjet fra jarl af Stafford til hertug af Buckingham. Omkring samme tid døde hans mor. Da mange af hans besiddelser, såsom hendes livgeding, tidligere havde været i hendes hænder, gik Humphrey fra at have en lav indkomst i sine unge år til at være en af de rigeste og mest magtfulde jordejere i England. Hans landbesiddelser strakte sig over store dele af landet, lige fra East Anglia til den walisiske grænse. At være en så væsentlig skikkelse i disse områder var ikke uden dens farer, og i nogen tid var han i voldsom fejde med Sir Thomas Malory i Midlands.

Efter at Stafford var kommet tilbage fra Frankrig, forblev han i England i resten af sit liv og tjente kong Henrik. Han fungerede som kongens livvagt og chefforhandler under Jack Cades oprør i 1450 og hjalp med at slå det ned. Da kongens fætter, Richard, hertug af York, gjorde oprør to år senere, undersøgte Stafford Yorks støtter. I 1453 blev kongen syg og mistede evnen til at regere. Lov og orden brød yderligere sammen, og da borgerkrigen begyndte i 1455, kæmpede Stafford for kongen i Det 1. slag ved St Albans, som begyndte Rosekrigene. Begge blev taget til fange af York-styrkerne og Stafford tilbragte det meste af sine sidste år med at forsøge at mægle mellem York- og Lancaster-fraktioner, sidstnævnte nu ledet af Henriks hustru, Margrete af Anjou. Dels på grund af en fejde med en førende York-støtte, Richard Neville, jarl af Warwick, erklærede Stafford sig til sidst på kong Henriks side, og hertugen af York blev besejret i 1459 og tvunget i eksil. Da oprørerne vendte tilbage det følgende år angreb de den kongelige hær i Northampton. Som kongens personlige livvagt i den efterfølgende kamp, blev Stafford dræbt, og kongen blev igen taget til fange. Staffords ældste søn var død af pest to år tidligere, og Hertugdømmet Buckingham gik i arv til Staffords fem år gamle barnebarn, Henry, en myndling under kongen, indtil han blev myndig i 1473.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.